Sommerhilsen fra DDU

Indsat i Ikke kategoriseret d. juni 24th, 2011 af DDU – Vr det første til at kommentere

DDU ønsker jer en rigtig god sommer! DDU har sommerferie i hele juli måned.

SES – Straf eller sjov, du vælger selv.

Indsat i Ikke kategoriseret d. juni 24th, 2011 af DDU – Vr det første til at kommentere

SES foregår den 6, 13 og 20 september på Snaregade 12, 1.

Her er en lille forsmag på program:

6. september: Livet på studiet
13. september: Studie taktik
20. september: Dine rettigheder

Tidspunkt: 16.30 – 20.00 og vi giver aftensmad.

Flere oplysninger vil komme, så hold øje med hjemmesiden (www.ddu.dk)!

VELKOMMEN TIL, Tina

Indsat i Ikke kategoriseret d. april 15th, 2011 af DDU – Vr det første til at kommentere

DDU har ansat Tina Boss Dideriksen den 1. april som kontorelev. Hun er hos DDU 37 timer om ugen hvor hun varetager alle former for administrationsopgaver. Hun er også under lære hos DDL en gang om ugen. DDU ser frem til et godt samarbejde med Tina.

VELKOMMEN, Tina!

Årets håndjern er sendt!

Indsat i Ikke kategoriseret d. april 13th, 2011 af DDU – 1 Kommentar

Dagen tirsdag d. 12 april var en speciel dag for os på ddu-kontoret da vi endelig kunne sende årets håndjern 2010 til Haderslev kommune. Vi har omformuleret brevet, da håndjernet vist har magiske kræfter, da de to børn som skulle blive fjernet fra Center for høretab (Tidl. Fredericiaskolen) har fået lov til at blive på skolen alligevel. Som I måske ved, skete det samme sidste år da tolkeloven nåede at blive ændret før vi nåede at sende håndjernet.

Vi på DDU-kontoret havde besluttet os for at vi skulle sende brevet til kommunen alligevel, da vi synes de har skadet børnene lidt ved at fratage deres tryghed på skolen, samt fordi vi frygter at lignende sag skal ske for andre børn på andre døveskoler.

Vi skriver bl.a. i brevet at Haderslev kommune har ladet børnene lide i den periode de troede at de skulle flytte skole, de er blevet frustereret og mere sårbar efter episoden, samt de føler at deres behov og ønsker ikke bliver tilgodeset og at man ikke lytter til dem. Diplomet kan ses HER.

Her er der lidt billeder fra den store begivenhed, vi håber at Haderslev kommune indser fejlen.

Vi har også lavet en pressemeddelelse, og Jyske VestKysten brugte den og artiklen kan ses HER - det glæder os rigtig meget at der er blevet lavet en artikel om håndjernet. Det er meget vigtigt for os at være synlige og sige at vi ikke vil finde os i sådan en behandling. Hvis du er nysgerrig hvordan vores pressemeddelelse ser ud, kan du finde meddelelsen HER.

DDU til Døves Nordisk Ungdomsråd i Stockholm

Indsat i Ikke kategoriseret d. april 12th, 2011 af DDU – Vr det første til at kommentere


I 1.-3. April har to friske unge fra DDU (Coilin P. Boylan Jeritslev og Julie Fabricius Faustrup) rejst til det hundekolde land Sverige for at deltage Døves Nordisk Ungdoms Råd (DNUR) møde i Stockholm. I Kastrup lufthavnen kom vi til at møde DDUs ungdomskonsulent Janne Boye Niemelä og DDLs formand Asger Bergmann og sekretariatschef Helle Skjoldan. De skal også til det samme sted i Stockholm som os, men de skal bare deltage i Døves Nordisk Råd (DNR).

Lige efter landingen i Stockholm tog vi alle til et meget formelt møde hos en finsk ambassade i Stockholm, hvor vi fik snakket lidt med folk fra Nordisk Velfærdskomite og norske handicaps forbund. De behandler alle sager, der vedrører rettighedsmæssige uligheder her i nordiske lande. Alle nordiske døves forbund deltog i mødet.

Bagefter smuttede vi DNUR og DNR videre til en konferencesal i et hotel for at drøfte videre. Mødet var langt. Så lang at det varede to dage, men heldigvis var det drønspændende. Vi fik snakket blandt andet lidt om, hvordan situationer i alle nordiske lande er, og diskuterer, hvordan DNURs og DNRs fremtid ville komme til at se ud.

 

I mødet havde vi også snakket lidt om, det måske er en god idé at have et ridelejr for nordiske døve. Det kan måske komme til at ske i Sverige 2012 eller 2013, men Sverige vil gerne undersøge sagen først. Vi snakkede også om at vi måske skal lade lejret være åbnet for børn OG unge, dvs. over 18 måtte godt deltage. Men det er kun en idé indtil videre. Hvad siger vores medlemmer mon om idéen? J

Og så er det Nordisk ungdomslejr J Efter Norges ønske har Norge og Finland byttet ansvar, dvs. Norge skal stå for NUL  i 2012, mens Finland skal stå for det i 2014.

”JA, VI VIL LEVE i NORDEN, JA VI VIL DRIKKE i NORDEN, JA VI VIL KNEPPE I NORDEN, JA VI VIL DØ I NORDEN, FOR FANDEN.”

Til sidst snakker vi om, hvor og hvornår det næste møde DNUR møde skal foregå. Vi bliver enige om, at det skal ske i Finland i 28.-30. okt. 2011. Det er lige efter EUDYs generalforsamling i Madrid.

 

(Og ved I hva’? Danmark skal vist stå for Nordisk Junior lejr i næste år. Så har I lyst til at være med i arbejdsgruppen for NJL, så kontakt os endelig)

Lørdag aften tog vi til en af de fine restauranter i Stockholm, Hässelback restaurant, for at spise middag. Formændene og – kvinderne ville sige farvel til Asger og takke ham for mange års samarbejdet. De gav også ham nogle dekorative gaver.

Tirsdag d. 5. april, havde DDU møde med Servicestyrelsen.

Indsat i Ikke kategoriseret d. april 5th, 2011 af DDU – Vr det første til at kommentere

DDU sendte 3 personer til dette møde. Deltagerne var Janne Boye Niemelä, som er ungdomskonsulent for DDU, Christina Bihl, repræsentant for uddannelsesudvalg og Tina Boss Dideriksen som er kontorelev hos DDU/DDL.

Servicestyrelsen havde bedt om et møde med DDU, fordi de er i gang med et projekt, hvor de gerne vil lave en slags vejledning til alle uddannelsessteders undervisere om hvordan de kan håndtere en ny døv studerende, og hvordan de kan forberede og gøre uddannelsesforløbet nem for den døve studerende.

Servicestyrelsen har fået denne ide fra Hanne Rasmussen og Mona Kjærskov Jensen, fordi de havde i forbindelse med deres masteruddannelse lavet en afhandling om unge døve i uddannelse.

Til mødet fortalte vi dem, hvad vi som døv studerende havde behov for og hvad vores barrierer for at glide nemmere igennem uddannelsen. Vi fortalte dem også hvad vi mener at underviserne kunne gøre for at gøre det nemmere for døve studerende. Bl.a. bedre samarbejde mellem undervisere og tolkene, samt mere hensyn til den døve fx gruppearbejde fordeling, studievejledning og mentorordning. Servicestyrelsen vil skaffe 8 døve som de kan interviewe og samle erfaringer indenfor uddannelsesområdet, som de kan bruge til deres projekt. DDU har lovet at hjælpe med at skaffe de 8 personer, som skal repræsentere alle forskellige slags uddannelsesområder, bl.a. gymnasium/HF, teknisk skole, kort, mellem og lang videregående uddannelse, handelsskole osv.

Vi drømmer om at lave en slags startpakke til døve studerende, så de kan blive bedre klædt på til at starte på en ny uddannelse. Og dette projekt kan være et skridt frem mod dette mål. 

Vil I vide mere om dette er I velkommen til at kontakte os, og mener I at I er en god repræsentant for dit uddannelsesområde, er I velkommen til at kontakte os, om at I gerne vil være en del af interviewgruppen, dog senest d. 30. april.

DDU’s årlige generalforsamling

Indsat i Ikke kategoriseret d. april 5th, 2011 af DDU – Vr det første til at kommentere

Den 26. marts 2011 var en begivenhedsrig dag for DDU. DDU har arrangeret den årlige generalforsamling, hvor vi skulle finde 1 ny formand og 3 nye bestyrelsesmedlemmer. Generalforsamlingen skete på Nyborgskolen, hvor et team med mange unge og friske fyre, der hjalp til. De lavede gode sandwichs og aftensmad samt dessert. De tjente penge til deres studierejse i Ghana. Mange unge strømmede til vores dag. Tallet var oppe til 90 personer under generalforsamlingen, og flere til aftens arrangement. Vi måtte gennemgå mange af dagens punkter før vi kom frem til dagens mest spændende punkt, nemlig valg af ny bestyrelse. Der var en kandidat til formandsposten og 4 kandidater til bestyrelsesmedlemsposten. Coilin Boylan P. Jeritslev blev valgt som formand uden valgkamp. Men da der var 4 kandidater til bestyrelsesmedlemsposten, og vi skulle kun finde 3. Lea H. Hyldstrup var blevet valgt i sidste år, derfor skulle hun blive 1 år mere. Det var en spændende valgkamp, og de nye bestyrelsesmedlemmer blev: Simone Julie Jacobsen, Frederik Olsen og Benjamin Trock. 

Den nye bestyrelse: Benjamin Trock, Coilin P. B. Jeritslev, Simone Julie Jacobsen, Lea H. Hyldstrup og Frederik Olsen

Mange unge synes at generalforsamling typisk er kedeligt, og det synes vi altså ikke, men vi måtte tænke noget nyt, hvor vi kan trække unge døve til generalforsamlingen for at få et indblik på hvordan vi ”fungerer”. Vi kom frem til en skønhedskonkurrence! Miss Deaf Denmark hed konkurrencen, hvor præmien var en gratis rejse og ophold i Prag, Tjekkiet, hvor vinderen skal deltage Miss Deaf World. Præmien er betalt af World-konkurrencen. Konkurrencen foregik om aftenen – efter generalforsamlingen og middagen. DDU måtte sande at det var svært at lokke de unge piger til at stille op. Ja, Danmark lider af Janteloven. Men det lykkedes os at få nogle tilmeldinger fra friske piger. Men desværre sprang mange fra i sidste øjeblik, og til sidste blev det kun to piger, der ville stille op. Det var vi kede af da vi knoklede med at arrangere konkurrencen. Men vi ville ikke aflyse konkurrencen, så under generalforsamlingen bekendtgjorde den gamle bestyrelse at de ville stille op hvis medlemmerne kunne finde 5 piger, der ville stille op. Det lykkedes dem! Så der blev til 12 piger i sidste øjeblik. Nej, faktisk var der 11 piger og 1 fyr! Denne modige fyr var Coilin Boylan P. Jeritslev. Konkurrencen var en stor succes. Vinderen blev Mette Aaen. DDU ønsker hende held og lykke med konkurrencen!

De 3 skrappe dommere: Stine Kongsted, Mads Pedersen og Christine Zenk

Dagen sluttede med en fest, og folk kunne overnatte på Nyborgskolen. Søndag morgen blev vi vækket af Nyborgskoleelever, og solen skinnede. Der blev serveret morgenmad og alle tog hjem med et stort smil. Arrangementet var en stor succes.

DDU vil sige 1000 tak til alle frivillige, der har været med til at gøre arrangementet til en stor succes. DDU vil også sige tak til alle medlemmer.

 På glædelig gensyn til næste år!

 På vegne af DDU’s gamle bestyrelse. 

Danmark Rundt med forkvinden.

Indsat i Ikke kategoriseret d. marts 1st, 2011 af julieh – Vr det første til at kommentere

I weekenden 4. og 5. februar var jeg på en ægte DDUmission. Nemlig at rejse vidt og bredt i vores lille Danmark på en lille ærinde-turné ;)

Først var destinationen Århus, tog dertil med tog. Naturligvis skulle missionens start være præget af forsinkelser fra DSB’s side, det er jo nærmest obligatorisk.

Den forhenværende og meget tålmodige formand for Globen ungdom (GU), Mads Knudsen stod i stationen og ventede på at kunne køre mig hen til Globens lokaler, hvor den ordinære generalforsamling vil finde sted!

Flere har spørgefuldt antaget, at antallet af deltagere til generalforsamlingen ville ikke kunne overstige antallet af fingre på den ene menneskehånd, men overraskende mødte næsten dobbelt op.

De tre gæve knægte (Mads Knudsen, Jannick Jakobsen og Anders Gadkjær red.) gennemførte generalforsamlingen og bestod deres fremlæggelse af regnskabet med glans. Så var tiden til at takke af og finde medlemmer til den nye bestyrelse.

Grundet antallet af de fremmødte, blev der kun valgt to personer.

Formanderollen blev besat af Elisa Hansen:

Kristina Stackelies er det nye bestyrelsesmedlem:

Tilsammen vil de finde en, der kan slutte sig til dem i GU. Samt en suppleant. Generalforsamlingen har givet duoen deres samtykke til at finde en oplagt kandidat. Det blev så til Trine Brinkmann.

Der snakkes dog om at GU vil gennemføre en ekstraordinær generalforsamling engang i marts. Man kan følge mere med via deres hjemmeside.

Efter generalforsamlingens afslutning, kunne vi hygge os med pizza og øl/sodavand.

Men hyggen varede ikke længe for min del, jeg må videre.

Til…NYBORG!

Jep, det er Nybbe kollegiet som jeg trippede frem til i regnvejr ved midnatstid.

Der fik jeg tildelt et værelse som vakte de allerkæreste nostalgiske følelser:

Da det blev morgen, måtte jeg afsted til Gymnastikhallen for at slå kløerne i en bod, så DDU kan promovere deres tilbud til medlemmerne og deres forældre. Vi var naboer til bl.a. tolkefirmaer og Nyborgskolens egen bod med nye tilbud til unge.

Det var en god dag med tid til kontakt med medlemmerne. Om eftermiddagen må vi hurtigt pakke sammen og fræse hen til stationen og denne gang er destinationen København!

Der skulle jeg så lige forbi Absalon ungdomsklub, denne gang er det dog af private anliggenheder hvor jeg var prinsesse til deres fastelavnsfest :)


-Billederne er venligst udlånt af henholdsvist DSB, Elisa Hansen og Kristina Stackelies)

Frivilligfest

Indsat i Ikke kategoriseret d. februar 22nd, 2011 af julieh – Vr det første til at kommentere

Lørdag den 12. februar afholdt DDU årlige frivilligfest hvor DDU inviterede alle de søde frivillige, der har bidraget deres fantastiske indsats til DDU. Der dukkede 24 friske folk op til festen. Vi fik en rigtig lækker middag, som blev leveret af Atlas Bar. Vi snakkede og spiste os propfuldt. DDU’s bestyrelse har arrangeret nogle sjove underholdninger, der gav masser af latter. Stemningen var høj og alle morede sig. Vi festede natten lang.

DDU vil sige 1000 tak til jer allesammen! Vi ser frem til et nyt og spændende år sammen med jer!

Vi sætter et par billeder fra festen. Billederne er venligst udlånt af Marie Nikoline Palle.

Skrevet af Julie Hejndorf

Velkommen til DDU’s nye blog!

Indsat i Ikke kategoriseret d. februar 4th, 2011 af julieh – Vr det første til at kommentere

DDU har besluttet at åbne en ny blog, som vores frivillige og tovholdere kan få adgang til. Bloggen er for alle, så hvis du har et eller andet, som du vil skrive eller dele med andre, er du hjertelig velkommen til at kontakte os!

Vores store ønske med bloggen er at holde den i live med billeder og videoer. Så du kan være med til at holde den spændende og levende. Du kan filme dig selv i stedet for at skrive, hvis det passer dig bedst. Tegnsprog er jo vores modersmål.

Vi ser frem til at bloggen vil spire og alle vil følge med! Husk at sætte den på din RSS liste!

Velkommen!

DDU